Pressemeddelser


Kähler 180 års jubilæum


Lige siden den første vase blev drejet på pottemagerværkstedet i Næstved, har håndværk, kreativitet og kunstneriske samarbejder været en del af Kählers DNA – og kunstkeramikken fortsætter med at stå i centrum.

Ikke mindst i år, hvor vi fejrer sit 180-års jubilæum i samarbejde med den internationalt anerkendte keramiker Turi Heisselberg Pedersen, som til denne særlige anledning har skabt fem monumentale unikavaser, der hylder Kählers rødder.

Turi Heisselberg Pedersen har tidligere udstillet i New York, Paris, Bruxelles, Stockholm samt Tokyo, og i forbindelse med Kählers jubilæum kan hendes unikke jubilæumsvaser opleves på Nordens førende messe for samtidskunst og design, Chart Art Fair, den 30. august til den 1. september 2019. Dermed føjer Kählers nye kunstneriske samarbejde endnu et lag til brandets oprindelige vision og ønske om at integrere kunstkeramikken blandt folket.

Højrød hyldest


Som designnation trækker Danmark på et stort arkiv af ikoniske design – men når det kommer til moderne klassikere, er det svært at nå op på siden af Omaggio.

Den karakteristiske Kählervase med de stringente, håndmalede striber så første gang dagens lys i 2008 i kreativt samarbejde med designduoen Stilleben og har i dag karakter af designikon og generationsportræt.

Med sit ikoniske formsprog og skiftende nuancer hylder Omaggio nemlig både det historiske håndværk samt modens farvetrends og sætter nu nye, højrøde striber på tre af seriens mest populære størrelser.

Bring naturen indenfor


Til efteråret 2019 introducerer Kähler en ny farvet glasur, Birk, til vaser og lysestager i den klassiske, men moderne Hammershøi-serie. Den nye, underspillede farvetone refererer til den smukke sarte farve fra nordiske birkeskove og lader naturens stemningsfuldhed indramme tidens indretningstrend. Udtrykket er elegant og nordisk og indskriver sig perfekt i de nye neutraler som præger sæsonen.

Jul til nye Hammershøider


I 2018 gav Kähler sit klassiske Hammershøi stel et strejf af moderne julemagi, da kunstner Rikke Jacobsen satte akvareldekoration på det hvidrillede porcelæn og forvandlede det til Hammershøi Jul.

Et rationelt, men også sofistikeret og traditionsladet design, der bejler til julefans og designelskere med rendyrket Pe-ters Jul-æstetik og nordisk brugskunst DNA. Nu tager Kähler julehyggen til nye højder med lanceringen af Hammershøi juleopsats og -bonbonniere, der stemningsfuldt iscenesætter julens lækkerier.

Nobili i nye neutraler


Da Mette Bache og Barbara Bendix Becker formgav serien Nobili, satte de Kählers keramiske DNA og den nordiske jul på en fælles designformel, som i dag er blevet en moderne klassiker.

De kegle- og kuglefor-mede fyrfadsstager og organiske vinduesophæng i rå keramik med blank glasureffekt er fulde af stemning og stoflighed og passer perfekt som pynt i selv det mest minimalistiske julehjem.

Med årets nye glasurer i Warm Grey og Nude Pantone-nuancer, tilfører Nobili-serien trendy neutraler til Nordic Christmas.

{{basket.TotalItems}}
{{lineitem.ProductName}}

{{lineitem.VariantName}} - {{lineitem.Quantity}} x {{lineitem.FormattedPrice}} {{lineitem.FormattedPrice}}

{{lineitem.FormattedTotal}}

Din kurv er tom ;(

{{discount.Name}}

-{{discount.Price}}

Subtotal

{{basket.FormattedSubTotal}}

Forsendelse

{{basket.FormattedShippingTotal}}

Total {{basket.FormattedOrderTotal}}

Heraf moms

{{basket.FormattedTaxTotal}}

Produkt er tilføjet til kurven